Den 27. juni passerede NASAs Galileo-sonde efter planen tµt forbi Jupiters mσne Ganymedes. Under passagen forestog Galileo en lang rµkke mσlinger og optog billede af den store mσnes overflade i stor detaljerigdom.
Ganymedes er Solsystemets st°rste mσne og kredser meget naturligt om Solsystemets st°rste planet. Jupiter er st°rre end alle de andre planeter tilsammen og vejer ogsσ mere end alle de andre til sammen. Sσ Jupiter er planeten i Solsystemet og det er derfor naturligt at beskµftige sig med denne planet og dens mσner i et fors°g pσ at forstσ Solsystemets tilblivelse og udvikling.
For nogle mσneder siden kom den overraskende melding, at den inderste af mσnerne, Io, var i besiddelse af en tung jernkerne. Da sonden passerede Io, blev dens bane afb°jet ganske kraftigt, fordi Io var i besiddelse af et vµsentlig kraftigere tyngdefelt, end man havde forestillet sig. Et tilh°rende magnetfelt blev ogsσ registreret.
Efter passagen af Ganymedes er det nu ogsσ blevet klart, at denne store mσne ligeledes er i besiddelse af et magnetfelt, hvilket sandsynligvis stammer fra en delvist flydende jernkerne. Hvor stor og tung kernen er, skal beregninger af sondens baneµndring snart afsl°re.
Billederne, der blev frigivet sent om aftenen den 10. juli, er af en helt anden klasse end de velkendte Voyagerbilleder, vi blev prµsenteret for f°rst i 80'erne. Opl°sningen er 70 gange bedre, og de rillede strukturer, man f°r sσ som kraterl°se, viser sig at vµre oversσet med gamle nedslagskratere og meget overraskende vidnesbyrd om vulkansk aktivitet. Dette faktum vender problemstillingen om mσnernes dannelseshistorie pσ hovedet, idet man forestillede sig, at de markante, parallelle riller i mσnens lyse omrσder, var frosne mudderbanker, der kunne µndre form, fordi Jupiters og de andre mσners tyngdekraft giver varierende pσvirkning af mσneoverfladen. Nu viser de nye billeder i h°j opl°sning, at omrσderne er stµrkt kraterdµkkede, der skyldes meteornedslag i et omfang, der ligger milliarder af σr tilbage i tiden. De finrillede strukturer, der visse steder kan minde om sporene efter en rive i en leret overflade, mσ vµre endnu µldre. At der ogsσ er vidnesbyrd om vulkansk aktivitet, hvor saltholdigt vand er kastet op pσ overfladen, hvor det er st°rknet som is, er ogsσ overraskende.
Der danner sig et billede af en planetlignende mσne med en stor, delvist flydende jernkerne, mσske en kappe af flydende saltholdigt vand og endelig en st°rknet skorpe, fyldt med km-h°je riller af sammenpresset is- og stenmateriale. Et magnetfelt, der giver plads for et stort pµreformet omrσde omkring mσnen, fyldt med ioniserede partikler. Galileosonden vender tilbage til Ganymedes allerede i begyndelsen af september for at se nµrmere pσ disse interessante nyopdagelser. Billeder, hjemtaget i nat, er prµsenteret pσ Tycho Brahe Planetarium fra og med den 11. juli.
Den 11. juli 1996 / Bj°rn Franck J°rgensen